Astrologi og NLP

Velkommen til min side.

Jeg er uddannet Fagastrolog og NLP-terapeut i 1995 fra Astrologiskolen i Valby

Psykologisk astrologi er en uddybende tolkning af dit fødselshoroskop. Jeg ser astrologien som et værktøj til at støtte og lære os selv endnu bedre at kende.

Horoskopet viser, hvor de ressourcer er, der skal til for at vi kan gøre os fri af arv og miljø. Når det sker vil vi kunne komme i kontakt med, hvad vi føler med hensyn til os selv, - det, som vi også kalder vores selvopfattelse, vil undergå en forandring.

Månen er en meget vigtig planet i vores fødselshoroskop. Den er et billede på dine inderste følelser og tanker. I det nuværende liv bygges personligheden på fundamenterne fra fortiden. Måneprincippet ligner det, som mange psykologer kalder ens selv-opfattelse, selvom den jeg-fornemmelse, som repræsenteres af Månen, ikke så meget er et bevidst visuelt billede, som en sublim, sædvanligvis temmelig uklar antydning af, hvad vi virkelig er.

Månen er i sig selv ikke noget, den reflekterer solens lys, d.v.s., at den er afhængig af andre, og det er vi også når vi bliver født, vi ved instinktivt nødvendigheden af at tilpasse os. Månen er vores tillærte mønstre, den afspillemaskine vi bliver i forbindelse med vores opdragelse. Vi kopierer de voksnes reaktionsmønstre, overtager deres forventninger og vaner, kort sagt arv/miljø form og indhold. Formen er, iflg. C.G. Jung, urinstinktet, vi ved, ubevidst, hvordan vi skal “holde om, nære, give varme o.s.v.,” medens indholdet er opvæksten, altså vore familietraditioner arv, miljø, hele den påvirkning som går ind og stimulerer vores instinkter på godt og ondt. Med andre ord symboliserer Månen vores mentale og emotionelle karmiske mønstre, vores dybeste følelser vedrørende os selv og vores personlighed.

 

 

 

 

 

NLP er praktisk psykologi, som i bund og grund bygger på, hvordan vi mennesker på en let måde, kan skabe os mere over-skud i tilværelsen, mere hjertelighed over for andre og en større livskvalitet.

NLP betyder Neuro Lingvistisk Programmering. Neuro, fordi det handler om hjernen, Lingvistisk, fordi det handler om sprog. Programmering, fordi det handler om, hvordan vi mennesker "programmerer" os selv til at gentage de samme vaner og tankemønstre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Susanne May

Fagastrolog og NLP Terapeut

susanne.may@mail.dk